Køb-, handels- og leverings betingelser

Køb-, handels- og leverings betingelser

1.0 Købsbetingelser

Købsbetingelserne gælder, når du som enkeltperson foretager et køb på compri.dk

Når du foretager et køb på Websiden, indgås der en aftale mellem dig som privatperson og Compri med CVR nr. 30035127, adresse Stjerneparken 25, 6300 Gråsten.

Du kan kontakte os på: Compri@compri.dk eller telefon +45 53 618 218 (lokale takster gælder).


1.1 Aftale og ordre

Compri sælger kun til kunder, der handler som privatpersoner (forbrugere). Når du foretager et køb på Websiden, accepterer du disse Købsbetingelser, som gælder for alt vores salg. 

Når du har gennemført et køb, modtager du en kvittering på den e-mailadresse, du har oplyst i forbindelse med købet. Kvitteringen er en bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre, men er ikke en bekræftelse på, at der er indgået en bindende aftale. Der er først indgået en bindende aftale, når vi bekræfter dit køb og sender en endelig ordrebekræftelse med en kvittering til dig.

2.0 Pris og betaling

Ved bestilling gælder de priser, der er anført på Websiden på bestillingstidspunktet. Alle priser er opgivet i Danske Kroner (DKK), inklusiv moms.

Hvis prisen på, eller oplysningerne om, en vare på Websiden er forkerte, og du har eller burde have opdaget dette, gælder prisen eller oplysningerne ikke for det pågældende køb. I et sådant tilfælde vil vi kontakte dig hurtigst muligt.


2.1 Prisgaranti – Tilgodebevis ved prisnedsættelse

Hos Compri.dk ønsker vi at sikre dig den bedste oplevelse og tryghed ved dit køb. Hvis du opdager, at en vare, du har købt hos os, er blevet sat ned i pris, hos os, inden for 14 dage fra bestillingsdatoen angivet på din faktura, kan du gøre os opmærksom på dette.

Vi tilbyder dig differencen som et tilgodebevis, som du kan anvende ved dit næste køb hos Compri.dk.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail: compri@compri.dk


2.2 Betalingsmuligheder

Vi tilbyder forskellige betalingsmuligheder, og du kan vælge hvilken betalingsmulighed, du ønsker at benytte. De betalingsmuligheder, du kan vælge imellem, er altid oplyst i forbindelse med din ordre. Der kan påløbe yderligere omkostninger alt efter hvilken mulighed, du vælger. Vi og betalingsudbyderne har ret til at vælge hvilke betalingsmuligheder, vi tilbyder, som kan variere fra tid til anden.


2.3 Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

  1. vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
  2. indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.


3.0 Betalingsbetingelser

3.1 Betalingsmetoder

Compri.dk accepterer følgende betalingsmetoder:

- Dankort

- VISA

- Mastercard


Betalingstidspunkt

Beløbet trækkes først fra din konto, når varen er afsendt fra Compri.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.


3.2 Sikker betaling

Hos Compri.dk tager vi din sikkerhed alvorligt. Alle dine kortoplysninger bliver krypteret ved hjælp af SSL-protokollen (Secure Socket Layer). Denne teknologi sikrer, at dine kortoplysninger, herunder kortnummer og andre følsomme data, ikke kan tilgås af uvedkommende under transaktionen med Stripe / Nets. Data du sender i forbindelse med køb, betalt med dankort, kan kun læses af Stripe / Nets. Hverken compri.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.


Du kan derfor handle trygt og sikkert hos os.


4.0 Forsendelse og levering

4.1 Levering og fragt

Hos Compri tilbyder vi levering med:Bring, DAO, GLS og PostNord.

Alle ordrer sendes som pakke, så der sikres et track & trace nummer.


4.2 Leveringsbetingelser

Vi prioriterer en hurtig og pålidelig levering, så du modtager dine varer inden for den angivne tidsramme.

Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på vores eget lager eller på et fjernlager. Denne information vil fremgå tydeligt i din ordrebekræftelse.

Vi gør vores yderste for at overholde de oplyste leveringstider og sikre en smidig proces fra bestilling til modtagelse.


4.3 Leveringsinformation fra fragtfirma

Du vil modtage en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.


- Forsendelse:

Vi gør opmærksom på, at vi ikke afsender pakker i weekenden. Alle ordrer behandles og afsendes på hverdage.


- Fragtpriser:

Fragtomkostninger kan variere afhængigt af leveringsmetode, destination og pakkens vægt. Den endelige fragtpris fremgår ved checkout.


For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på compri@compri.dk.


GLS – Levering til pakkeshop

- Levering sker alle hverdage.

- Forventet leveringstid: 1-2 hverdage.

- Alle forsendelser inkluderer et tracking nummer.

- Du modtager en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.


DAOhjemme- og shoplevering

- Levering sker alle årets dage – inklusiv weekender og helligdage.

- Leveringstiden er 1-2 hverdage.

  • Alle forsendelser inkluderer et tracking nummer.

- Du modtager en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.


Du modtager en e-mail og SMS med dit tracking nummer samt opdateringer om, hvornår din pakke enten er leveret til pakkeshoppen eller direkte til din adresse.


Levering med DAO – Vigtige oplysninger


DAO (Dansk Avis Omdeling) tilbyder levering af pakker i nattetimerne, hvilket betyder, at din pakke er klar til afhentning allerede fra morgenstunden. Leveringen sker direkte til din adresse, og DAO prioriterer at placere pakken i din postkasse.


Hvis pakken er for stor til at passe i postkassen, vil den blive lagt i en beskyttende plastikpose og placeret ved din hoveddør. Når pakken er leveret, modtager du en notifikation via e-mail eller SMS som bekræftelse.


Bemærk: Sørg for, at adgangsforholdene til din adresse er tydelige og nemme at finde, så leveringen kan gennemføres uden forsinkelser.


Bor du i en opgang, eksempelvis på 2. tv., vil din pakke blive leveret direkte til din hoveddør på 2. tv. Da DAO også distribuerer morgenaviser, har de adgang til de fleste opgange i Danmark. Hvis du bor i en etageejendom, som DAO ikke har adgang til, vil din pakke blive omdirigeret til en nærliggende DAO Pakkeshop. Du vil modtage besked via e-mail eller SMS, hvis din pakke omdirigeres.


Hvis den valgte pakkeshop er fyldt på leveringstidspunktet, vil DAO automatisk omdirigere din pakke til den nærmeste ledige pakkeshop. Du vil blive informeret om dette på samme måde.


Bemærk: Vi anbefaler, at du holder øje med de beskeder, du modtager, for at sikre en smidig afhentning.


DAO Hjemmelevering

- DAO Hjemmelevering er kun tilgængelig for pakker med en maksimal vægt på 3 kg.

- Bemærk, at DAO ikke tilbyder levering til Fur.

- Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af DAO’s og GLS’ målsætning om dag-til-dag levering. Forsendelser til disse områder kan i visse tilfælde tage op til 2 dage.


BRING – Levering til pakkeshop

- Levering sker alle hverdage.

- Forventet leveringstid: 1-2 hverdage.

- Alle forsendelser inkluderer et tracking nummer og kan spores på Brings hjemmeside eller app.

- Du modtager en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.


PostNord

- Levering sker alle hverdage.

- Forventet leveringstid: 1-3 hverdage.

- Alle forsendelser inkluderer et tracking nummer og kan spores på PostNords hjemmeside eller app.

- Du modtager en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.


Bemærk compri.dker ikke ansvarlig for forsinkelser forestået af fragtfirmaerne.


4.4 Forsinkede eller udeblevne leverancer

Ved væsentlige forsinkelser (flere dage) eller helt udeblevne leverancer sørger Compri.dk naturligvis for at sende en ny leverance uden ekstra omkostninger.


Vi bestræber os på at sende 99% af alle ordrer samme dag, hvis de er afgivet inden kl. 14 mandag-torsdag og inden kl. 13 fredag.


Det er kundens ansvar at sikre, at leveringsadressen er korrekt angivet ved bestilling. Compri.dk kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle ekstra omkostninger, der måtte opstå som følge af en forkert leveringsadresse.


Disse Købsbetingelser gælder for levering i Danmark. Varer leveres til dig med den leveringsmetode, du vælger ved ordre afgivelsen. Du finder oplysninger om dine muligheder på Websiden og ved check ud / ordre afgivelsen.


Alt efter den valgte forsendelsesmetode og det samlede ordrebeløb kan der blive opkrævet et forsendelsesgebyr. Ved bestilling af produkter fra compri.dk's sortiment af større/tungere varer kan der pålægges et håndteringsgebyr.


Den forventede leveringstid er anført på Websiden og i ordrebekræftelsen og kan variere alt efter den valgte leveringsmetode.

Den anslåede leveringstid, der er anført på Websiden, beregnes fra den endelige bekræftelse og ikke fra tidspunktet for din ordreafgivelse.

Vi tilstræber altid at levere din ordre inden for det anslåede antal arbejdsdage for levering, som er anført på Websiden og i din ordrebekræftelse.

Ejendomsretten og risikoen for produkterne overgår fra Compri til dig som kunde, når du har modtaget produkterne fra transportøren. Hvis du har accepteret, at transportøren efterlader produkterne uden for din dør, anses du for at have modtaget produkterne, når produktet efterlades uden for din dør, hvilket verificeres med transportørens GPS-positionering eller billede. Efter modtagelsen bærer du risikoen, hvis pakken bliver stjålet.


4.5 Uafhentede pakker

Hvis en pakke returneres til compri.dk som følge af manglende afhentning eller afvisning ved levering, vil vi opkræve et returfragtgebyr. Gebyret svarer til de faktiske fragtomkostninger for både forsendelse og returlevering. Dette beløb vil blive modregnet i dit tilgodehavende.


Vi anbefaler, at du holder øje med din leveringsstatus og afhenter pakken inden for den angivne tidsfrist for at undgå ekstra omkostninger.


5.0 Fortrydelsesret

5.1 Returnering og ombytning

Vigtigt: Af hensyn til hygiejne bytter eller modtager vi ikke retur på trusser og boxershorts, hvis plomberingen er brudt.


5.2 Leveringsbetingelser og returnering

For at sikre en effektiv og problemfri returproces bedes du altid vedlægge den udfyldte returseddel i pakken. Retursedlen er nødvendig for, at vi kan identificere din ordre og fastslå, om det er hele ordren eller kun dele af den, der returneres.

Du modtager retursedlen sammen med din ordrebekræftelse. Hvis du har mistet den, kan du få en ny tilsendt ved at skrive til compri@compri.dk


5.3 Ønsker du at bytte en vare?

Ved ønske om at bytte en vare – uanset årsagen – skal varen returneres, og en ny ordre skal oprettes via vores webshop.

Vær opmærksom på følgende:

  • Som køber afholder du alle omkostninger forbundet med returnering af varen.
  • Det er dit ansvar at sikre, at pakken når sikkert frem til os.


Som forbruger har du ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage, når du handler hos compri.dk.


5.4 Hvornår udløber fortrydelsesfristen?

Fortrydelsesfristen er 14 dage og regnes fra den dag, hvor du:

- modtager varen, eller

- får den sidste vare i fysisk besiddelse, hvis din ordre består af flere forskellige varer, der leveres enkeltvis.


Hvis din vare består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du modtager det sidste parti eller den sidste del.


For at udnytte din fortrydelsesret skal du give os tydelig besked om din beslutning. Dette kan gøres ved at sende en e-mail til: compri@compri.dk eller ved at udfylde og indsende den standardfortrydelsesformular, som du finder på vores hjemmeside.


I din meddelelse skal det klart fremgå, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.


Hvis du benytter din 14 dages fortrydelsesret, skal du sende varen retur til os uden unødig forsinkelse.

Du har ret til at åbne indpakningen og undersøge varen i det nødvendige omfang for at fastslå dens art, egenskaber og funktion. Sendes varen retur ubrugt og i samme stand som modtaget, har du ret til fuld tilbagebetaling, hvis du giver os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du modtog varen. Dette gælder iflg. forbrugeraftalelovens §8 af den 13/6-2014, inden for en tidsfrist på 14 dage fra modtagelsen af dine varer.


Bemærk:

Fortrydelsesretten gælder ikke for visse varer. Hvis en vare ikke egner sig til returnering af sundheds- og hygiejnemæssige årsager, kan du ikke returnere varen, hvis du har brudt forseglingen. Du kan endvidere ikke returnere en vare, der er fremstillet efter dine instrukser eller som er forsynet med personlige detaljer. Hvis fortrydelsesretten ikke er gældende, er det anført i forbindelse med varen.

Se iøvrigt punkt 6.2 Varens stand ved returnering.

Vigtigt:

Du kan ikke fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at informere os skriftligt herom.


Vi anbefaler, at du gemmer dokumentation for din meddelelse om fortrydelse, indtil sagen er afsluttet.


5.5 Betingelser for tilbagebetaling af købsbeløb

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi det beløb, du har betalt til os.


Bemærk dog:at en eventuel værdiforringelse af varen, som du hæfter for, vil blive fratrukket det beløb, der tilbagebetales.


For at sikre en smidig proces anbefaler vi, at varen returneres i samme stand, som den blev modtaget.


6.0 Handelsbetingelser for refundering

Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen for de varer, vi har modtaget retur fra dig, forudsat at de returneres i samme stand, som de blev modtaget. Bemærk, at leveringsomkostninger for returnering ikke refunderes og derfor fratrækkes det beløb, der tilbagebetales.

Refunderingen vil blive gennemført uden unødig forsinkelse og hurtigst muligt efter, at vi har modtaget og kontrolleret de returnerede varer.

Vær opmærksom på, at compri.dk ikke kan holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser i tilbagebetalingen, som skyldes din kortudsteder eller PBS / Nets.

Tilbagebetalingen vil ske via samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved den oprindelige transaktion.

Tilbagebetalingen finder sted, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret varens tilstand.


6.1 Køb returfragt nemt og bekvemt

Du kan få en retur label tilsendt fra compri. Du skal selv betale for returfragten. Men beløbet fratrækkes evt. returbeløb for refunderede varer.


6.2 Varens stand ved returnering

Når du sender en vare retur, er det vigtigt, at varen returneres i samme stand, som da du modtog den. Du hæfter kun for eventuelle værdiforringelser, der skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at vurdere varens art, egenskaber og funktion. Manglende original emballage kan ligeledes medføre en værdiforringelse, hvilket kan påvirke det beløb, der skal refunderes. For at undgå dette anbefales det, at varen altid returneres i den originale emballage.


Det betyder, at du kan prøve varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Dog må varen ikke tages i egentlig brug. Dvs. Varen skal returneres ubrugt i original emballage og må ikke lugte af røg, parfume m.v.


Vi anbefaler, at du pakker varen forsvarligt ind, så den er beskyttet under transporten.


Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på compri@compri.dk.


Hvis varen er blevet anvendt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, betragter vi den som brugt. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet kun kan få en del af købsbeløbet retur – eller i visse tilfælde intet – afhængigt af varens handelsmæssige værdi.


Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere din returnering, anbefaler vi, at du altid kontakter os på compri@compri.dk. Vi står klar til at vejlede dig.


6.3 Indlevering og ansvar ved forsendelse

Vi anbefaler, at du som kunde altid sikrer dig en kvittering for indlevering af pakken hos det valgte fragtfirma. Hvis pakken skulle gå tabt under transporten, er det kundens ansvar at kontakte fragtfirmaet for at søge erstatning.

Vores kundeservice står naturligvis klar til at assistere dig gennem processen, men det fulde ansvar for pakken påhviler kunden, indtil den er modtaget hos compri.dk.


6.4 Vigtigt at vide om returnering

  • Kunden bærer risikoen for varen fra det øjeblik, den er leveret.
  • Ved returnering refunderer vi det fulde beløb for den returnerede vare, forudsat at varen opfylder kravene beskrevet under punkt 6.2 ”varens stand ved returnering”.
  • Kunden afholder selv omkostningerne til returfragten.


6.5 Returpolitik

Vi modtager ikke pakker leveret til afhentning i pakkeshops. Sørg derfor venligst for at sende returvarer direkte til vores adresse.

6.6 Returneringsadresse

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal varen sendes til:


Compri

Stjerneparken 25
6300 Gråsten


6.7 Alternativ fortrydelsesmetode

Du kan også fortryde dit køb ved at kontakte os via telefon på e-mail: compri@compri.dk.
Det er desuden muligt at aflevere varen personligt på adressen noteret under punkt 6.6. , men dette kræver en forudgående aftale enten på e-mail eller telefon + 45 53 618 218.

Vi anbefaler, at du sender varen forsvarligt emballeret og med en sporbar forsendelsesmetode for at sikre, at den når frem i god stand.

Bemærk venligst

  • Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling.
  • Vi accepterer ikke pakker sendt pr. efterkrav.


7.0 Reklamation

Du har ret til at reklamere over en vare, hvis der foreligger en mangel. Afhængigt af den konkrete situation kan du vælge at få varen ombyttet eller få pengene retur efter at den vare der er reklameret over, er sendt retur.


For at reklamationen kan behandles, skal den være berettiget, og manglen må ikke skyldes forkert brug af produktet eller skader forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, bedes du kontakte vores returafdeling på e-mail: compri@compri.dk.


For at vi kan behandle din reklamation hurtigst muligt, skal du inkludere følgende oplysninger i din mail:

- Dit ordrenummer

- En beskrivelse af fejlen

- Et billede, der tydeligt viser fejlen


Vigtig information

Reklamationer behandles i overensstemmelse med købelovens regler om mangler ved varen.


Hos compri.dk tilbyder vi 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl, som konstateres ved normal brug af produktet.


Vi anbefaler, at du kontakter os hurtigst muligt, hvis du opdager en fejl eller mangel, så vi kan finde den bedste løsning for dig.


7.1 Holdbarhedsgaranti

Som standard kan du forvente en holdbarhed på 1 år eller op til 50 vaske for alle strømper, med undtagelse af nylonprodukter, som er mere sarte og derfor kræver ekstra forsigtighed.


Vi anbefaler, at du følger vaskeanvisningerne nøje for at sikre produktets levetid.


Hvis du opdager en mangel ved varen, skal du reklamere inden for "rimelig tid". Vi anbefaler, at du kontakter os hurtigst muligt, efter du har konstateret fejlen. Hvis din reklamation vurderes som berettiget, dækker vi dine fragtomkostninger i forbindelse med returnering af varen. Bemærk, at fragtomkostningerne skal godkendes af Compri.dk, inden varen sendes retur.


7.2 Sådan indgiver du en reklamation

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, bedes du sende en e-mail til: compri@compri.dk.


Husk at beskrive problemet så detaljeret som muligt og vedhæfte relevante billeder, hvis det er nødvendigt. Dette vil hjælpe os med at behandle din sag hurtigere.


Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om reklamationsprocessen.

Bemærk, at varen altid skal sendes retur i forsvarlig emballage for at undgå yderligere skader under transporten.


7.3 Hvad er ikke en reklamation?

For at en reklamation kan godkendes, skal fejlen på varen være opstået som følge af en produktionsfejl.

Skader eller mangler, der er opstået som følge af forkert brug, slid eller anden ydre påvirkning, betragtes ikke som en reklamation.


Reklamation er ikke berettiget, hvis fejlen skyldes forkert håndtering eller vask af produktet. Dette gælder også, hvis strømpen hænger fast i genstande, der forårsager løbemasker, huller, revner eller lignende skader.


Reklamation er desuden ikke berettiget, hvis der er tale om almindeligt slid, eller hvis varen har været udsat for en større fysisk belastning, end hvad der med rimelighed kan forventes af produktet.


7.4 Reklamationsprocedure

For at sikre en effektiv behandling af din reklamation, bedes du følge retningslinjerne under punkt 7.5.


7.5 Aftale om returnering

Reklamationsvarer kan kun returneres efter forudgående aftale via e-mail.


Kontakt os venligst på e-mail: compri@compri.dk


Vedlæg følgende dokumentation:

- En kopi af din ordrebekræftelse.

- Som udgangspunkt vil en eventuel refusion tilbageføres på samme måde som betalingen er gennemført. Registreringsnummer og kontonummer til den bankkonto, hvor en eventuel refusion kan overføres.

- Kopi af relevant korrespondance, der måtte være foregået forud for reklamationen.


Når den vare, der reklameres over, er modtaget og det af Compri er fastslået, at reklamationen er berettiget, refunderer vi betalingen til dig i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det betyder, at den mangelfulde vare vil blive udbedret, eller at vi erstatter varen med en ny. Hvis ingen af disse muligheder eksisterer, har du ret til at forlange et nedslag i prisen svarende til fejlen eller manglen eller til at annullere købet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bemærk, at vi har ret til at afvise en reklamation, hvis det viser sig, at varen ikke er mangelfuld ifølge gældende lovgivning. Hvis kravet ikke er berettiget i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning, har vi ret til at opkræve et gebyr på DKK 199 svarende til vores omkostninger ved forsendelse og håndtering af varen.


                         ___________________________________________________________________________

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)


Til Compri, Stjerneparken 25, 6300 Gråsten.

Email: compri@compri.dk:

  • Jeg/vi [skriv navn]* meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale [skriv ordre nummer] om følgende varer [skriv hvilke varer der drejer sig om]

- Bestilt den [dato for bestilling ordre angivelse]/ modtaget den [skriv dato for modtagelse]

- Forbrugerens navn [skriv det navn, der er angivet på ordre bekræftelsen]

- Forbrugerens adresse [skriv den adresse der er angivet på ordre bekræftelsen]

- Forbrugerens underskrift [skriv navn] (kun hvis formularens indhold meddeles på papir og sendt med fysisk brev)

- Dato

(*) Det ikke relevante udstreges

unsplash